Transaktioner og M&A / Køb og salg af virksomheder

Det kan være en stor beslutning at købe eller sælge en virksomhed, og det er vigtigt, at processen bliver tilrettelagt og håndteret bedst muligt.

Køb og salg af virksomheder

Hos Cedra bistår vi med overdragelse af alle typer virksomheder lige fra mindre erhvervsdrivende og liberale erhverv, som f.eks. læger og tandlæger, til selskaber og koncerner med omfattende aktiviteter.
 

Overvejelser ved salg af virksomhed

Overvejer du at sælge din virksomhed, kan vi hjælpe med bl.a.:

  • Finansiel, juridisk og skattemæssig vurdering af mulighederne
  • Salgsmodning og udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Gennemførelse af en sælger due diligence
  • Indsamling og gennemgang af data samt opsætning af datarum
  • Bistand i forbindelse med en eventuel budproces, herunder i samarbejde med virksomhedsmæglere
     

Juridisk bistand i salgsprocessen

Som led i selve salgsprocessen kan vores jurister hjælpe med:

  • Udarbejdelse af foreløbige dokumenter, såsom fortrolighedsaftaler og hensigtserklæringer
  • Udarbejdelse og forhandling af overdragelsesaftaler
  • Udarbejdelse og forhandling af garantier
  • Udarbejdelse og forhandling af andre tilknyttede aftaler
  • Gennemførelse af finansiel, juridisk og skattemæssig due diligence
  • Håndtering af datarum
  • Rådgivning om finansieringsløsninger
  • Gennemførelse og berigtigelse af handlen


Værdiskabende rådgivning

I forbindelse med virksomhedsoverdragelser søger vi altid værdiskabende rådgivning. Dette opnår vi ved at være fagligt funderede, tilgængelige og ved at have et kompromisløst fokus på vores kunders faktiske behov. Vi sikrer vores kunder de nødvendige, relevante og rimelige vilkår og mekanismer, så vores kunder har tryghed og faglig sparring gennem hele processen. Samtidig er det vigtigt for os at sikre, at kontraktgrundlagets vilkår er forståelige og har en faktisk indvirkning og betydning i praksis.

I processen fokuserer vi til enhver tid på at have agilitet og omstillingsparathed, hvis der opstår ændringer eller uforudsete problemstillinger eller behov.

Når vi rådgiver i forbindelse med en M&A-transaktion, sker dette under inddragelse af vores øvrige specialister inden for de forskellige fagområder, f.eks. entreprise, fast ejendom eller ansættelsesret. Dette er særligt relevant i forbindelse med gennemførelse af due diligence f.eks.

Vores team bliver ved hver enkelt transaktion udvalgt og sammensat, så vi sikrer, at vores kunde får det bedst mulige beslutningsgrundlag for gennemførelse af transaktionen.
 

Fokusområder ved M&A-transaktioner

I forbindelse med en M&A-transaktion har vi et særligt fokus på:

  • at forstå vores kundes interesser, behov og branche
  • at være kundens forretningsmæssige og strategiske samarbejds- og sparringspartner
  • at føre en ærlig, tæt og uformel dialog med kunden og dennes eventuelle øvrige rådgivere
  • at forholde os til alle led i transaktionen
  • at vi altid er tilgængelige og til rådighed
  • at vores rådgivning ikke bliver gjort mere kompliceret end nødvendigt. Vores fokus på kunden og dennes omkostninger medfører, at vi i muligt omfang gerne er med til at forsimple transaktionen mest muligt

Vi har stor erfaring med rådgivning af både danske og internationale virksomheder inden for køb og salg af virksomheder (M&A). Vi er involveret i alle typer og størrelser af transaktioner med transaktionsbeløb på alt lige fra mindre transaktioner til under 100.000 kroner og op til flere hundrede millioner kroner.


Vil du vide mere om køb og salg af virksomheder?

Kontakt en af vores rådgivere med speciale inden for køb og salg af virksomheder.

Bo Risom Jensen

Partner, Head of Transaction Services

Bo Risom Jensen

Søborg