Roesgaard skifter navn til Cedra

Roesgaard skifter navn til Cedra. Vi samler revision, rådgivning og jura i ét stærkt fællesskab for virksomheder og deres ejere – med samme lokale indsigt, tætte relation og høje faglighed, du kender.

Navneskiftet markerer et nyt kapitel, hvor vi bygger videre på det, der har gjort os stærke: nærhed, ordentlighed og solid erfaring. Vi samler kræfterne for at skabe bedre rammer for både kunder og kollegaer – og for at kunne tilbyde endnu mere målrettede og skræddersyede digitale løsninger, der gør en forskel i din hverdag.

Markedet for revision og rådgivning forandrer sig, og virksomheder har forskellige behov. Med Cedra får du adgang til flere specialister, stærkere faglige miljøer og løsninger, der er tilpasset netop din virksomheds virkelighed. Vi tror på rådgivning, der er kompetent uden at være kompliceret – og på at være tæt på, når beslutninger skal træffes.

Fra 1. september 2026 bliver vi styrket med 460 nye kollegaer fra Deloitte, og vi udvider vores tilstedeværelse fra to til otte lokationer i Danmark. Det betyder, at du som kunde fortsat møder de samme rådgivere og kontaktpersoner, men nu med endnu flere kompetencer og muligheder i ryggen.

Vi bygger videre på vores kultur, relationer og faglighed – og samler det hele under ét navn, så vi kan mere sammen, end vi kan hver for sig. For dig som kunde handler det om tryghed, overblik og værdi – og om at have en rådgiver, der kender din virksomhed og forstår din hverdag.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Cedra.