Små fejl i testamente eller ægtepagt kan få store konsekvenser

Mange har allerede opdaget vigtigheden af at have styr på, hvordan arven skal fordeles. Et testamente kan ændre arvefordelingen og sikre, at dine konkrete ønsker til arvens udlodning bliver efterkommet.

Et testamente bør dog løbende tjekkes og opdateres. Nogle gange ændrer livssituationen sig, så en gennemgang bliver nødvendig – andre gange skyldes behovet udviklingen i samfundet eller ændringer i lovgivningen, som kan påvirke, om testamentet fortsat har det ønskede indhold.

I øjeblikket ser vi især, at danskernes stigende indbetalinger til pensionsordninger kan få stor betydning for arvens fordeling.

Derfor tilbyder vi gerne et uforpligtende møde, hvor vi sammen gennemgår dit nuværende testamente og sikrer, at det fortsat beskytter dig og dine nærmeste bedst muligt.

 

Sådan læses artiklen

Denne artikel gennemgår en række forhold, der kan have betydning for, om dit testamente, din ægtepagt eller din fremtidsfuldmagt fortsat afspejler dine ønsker og behov.

Hvilke afsnit du med fordel kan fokusere på, afhænger af din livssituation:

• Sammenbragte familier: Læs afsnittet “Testamenter for sammenbragte familier” om fordeling af arv, pensions- og forsikringsudbetalinger.
• Søskende og søskendebørn som arvinger: Se afsnittet “Testamenter, hvor søskende og/eller søskendebørn skal arve” om kommende ændringer i boafgift.
• Ægtefæller og samlevende: Gå til “Testamenter med bestemmelse om længstlevendes ret til at ændre testamentet” for at sikre fleksibilitet, hvis livssituationen ændres.
• Forældre med ønske om særeje til børn: Læs “Testamenter med særeje for børn”.
• Ægtepar med ægtepagt: Se “Tjek din ægtepagt” og “Særligt om pensionsægtepagter” for at vurdere, om aftalerne fortsat er tidssvarende.
• Personer med fremtidsfuldmagt: Læs afsnittet “Fremtidsfuldmagt” om betydningen af at præcisere fuldmagtshaveres rolle.

Du kan således læse artiklen samlet for et helhedsbillede – eller nøjes med de afsnit, der er mest relevante for dig og din familie.

Testamenter for sammenbragte familier

I Danmark ser vi flere og flere sammenbragte familier – hvor ægtefæller har “dine” og “mine” børn, og nogle gange også “vores” børn.

I sådanne familier er et testamente helt afgørende for at undgå, at arvens fordeling sker tilfældigt mellem børnene. Det er mange heldigvis bevidste om, og derfor har vi gennem længere tid hjulpet familier med at oprette testamenter, der tager højde for både fordeling ved førstafdødes og længstlevendes død.

I mange testamenter fremgår det, at alle børn – uanset om de er biologiske børn eller stedbørn – skal arve lige meget, når længstlevende går bort. Faldgruben er dog, at testamenter ikke omfatter udbetalinger fra livsforsikringer og pensionsordninger.

Disse udbetalinger går ved dødsfald til de nærmeste pårørende og følger ikke arveloven eller testamentet. Nærmeste pårørende er som udgangspunkt ægtefælle (eller samlever i nogle tilfælde), og hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle eller samlever, tilfalder beløbet afdødes egne børn.

Når arven skal fordeles i en sammenbragt familie, kan ønsket om ligelig fordeling mellem ægtefællernes børn derfor føre til en utilsigtet skævdeling. Testamentet gælder nemlig kun de aktiver, der indgår i boet – som f.eks. hus, bil, værdipapirer, kontanter og selskabsformue – men ikke de pensions- og livsforsikringsbeløb, der er tilbage, når længstlevende går bort.

Disse udbetalinger vil alene tilfalde længstlevendes egne børn.
Eftersom førstafdødes pensions- og forsikringsudbetalinger typisk tilfalder længstlevende og indgår i boet til deling blandt alle børn, kan det virke urimeligt, at længstlevendes pensionsmidler senere alene tilfalder længstlevendes egne børn.

Denne ulighed er vokset i takt med, at danskernes pensionsopsparinger er steget markant de seneste år.
Det er derfor helt afgørende, at forældre med “dine” og “mine” børn – som allerede har oprettet testamente med ønske om ligedeling mellem alle børn – får taget hånd om, hvordan pensions- og forsikringsbeløb skal indgå i arvefordelingen, hvis ønsket om reel ligedeling skal fastholdes.

Testamenter, hvor søskende og/eller søskendebørn skal arve

Testamenter, hvor søskende og/eller søskendebørn er indsat som arvinger, indeholder ofte en klausul om, at en velgørende forening skal arve en procentdel – typisk omkring 30 % – mod at afholde boafgiften for de øvrige arvinger.

Baggrunden er, at der i mange år har været en afgiftsmæssig fordel ved at indsætte en afgiftsfri, velgørende forening som medarving sammen med søskende og/eller søskendebørn, der ellers har skullet betale både boafgift og tillægsboafgift på henholdsvis 15 % og 25 %.

Pr. 1. januar 2027 ændres reglerne, så søskende fremover kun skal betale 15 % i afgift. 
Der arbejdes desuden på, at den samme ændring skal gælde søskendebørn, men det er endnu ikke endeligt vedtaget ved lov.

Hvis du har oprettet et testamente, hvor en velgørende forening er indsat – især hvis formålet har været at opnå en afgiftsbesparelse – bør du derfor få gennemgået testamentet igen. 
Det kan fortsat være fordelagtigt at lade en velgørende forening arve, men det er ikke sikkert, at den procentsats, du tidligere har fastsat, stadig er den mest hensigtsmæssige. Når afgiften for søskende og søskendebørn ændres, bør procentsatsen derfor tages op til vurdering og eventuelt justeres.

Testamenter med bestemmelse om længstlevendes ret til at ændre testamentet

Et gensidigt testamente er et testamente, hvor to ægtefæller – eller eventuelt to samlevende – opretter testamente til fordel for hinanden. Et sådant testamente bør altid indeholde en klar bestemmelse om, i hvilket omfang den længstlevende må ændre testamentet, når den første er gået bort.

Ofte ønsker ægtefæller at sikre hinanden bedst muligt og tager samtidig stilling til, hvordan arven skal fordeles, når den længstlevende dør – f.eks. at arven skal tilfalde fælles børn eller fordeles ligeligt mellem særbørn.

Vi ser imidlertid mange testamenter, hvor længstlevende slet ikke har ret til at ændre testamentet efter førstafdødes død. Det kan i praksis føre til unødvendige og urimelige konsekvenser.

Hvis den ene ægtefælle går bort i en tidlig alder, kan det blive problematisk for længstlevende, som måske senere får behov for at ændre arvefordelingen – f.eks. fordi vedkommende møder en ny partner, køber bolig sammen med en anden, eller fordi børnenes livssituation ændrer sig.

Et testamente, der binder længstlevende helt, kan derfor vise sig uhensigtsmæssigt.

Der findes heldigvis flere løsningsmodeller, hvor længstlevende både respekterer de fælles ønsker, ægtefællerne har fastlagt, og samtidig har en vis frihed til at tilpasse arvefordelingen efter en ny livssituation.
Ændringsbestemmelsen er en af de vigtigste bestemmelser i et gensidigt testamente. Når først den ene part er gået bort, “fanger bordet” – og en pludselig hændelse som en blodprop eller et hjertestop kan med ét begrænse længstlevendes muligheder for at tilpasse testamentet til sin virkelighed.

Testamenter med særeje for børn

Flere og flere danskere opretter testamente for at sikre, at deres børns arv bliver særeje. Ofte vælger forældre i testamentet enten at gøre arven til skilsmissesæreje (kombinationssæreje) eller fuldstændigt særeje.

Uanset hvilken særejemodel man vælger, vil børnenes arv være beskyttet, hvis de oplever en skilsmisse. Forskellen mellem særejetyperne bliver imidlertid tydelig, hvis barnet dør før sin ægtefælle. 
Et fuldstændigt særeje afskærer barnets ægtefælle fra at sidde i uskiftet bo med den del af arven, der kommer fra forældrene.

For nogle er det en god løsning, fordi det sikrer, at der sker et skifte, hvor børnebørnene arver en del. For andre kan det være en uhensigtsmæssig situation, fordi et barns tidlige død kan efterlade barnets ægtefælle i en økonomisk vanskelig situation, da midler skal udredes til f.eks. umyndige børn.

Derfor bør man med jævne mellemrum overveje, om den valgte særejemodel fortsat er den rigtige.

Valget afhænger ofte af, hvor stor en formue forældrene efterlader til deres børn, om barnet lever i et forhold med ”dine” og ”mine” børn, og om barnet selv har oprettet testamente eller ægtepagt.

Langt de fleste forældre ønsker at beskytte deres børn – ikke at stille deres svigerbørn eller børnebørn dårligere, hvis et barn går bort.

Valget af særeje kan derfor have stor betydning, både for familiens økonomi og for mulighederne for at opnå skattemæssigt gunstige løsninger i fremtiden.

Tjek din ægtepagt

Mange ægtepar har en ægtepagt – og det med god grund. 
En ægtepagt er særlig relevant for virksomhedsejere, der ønsker at beskytte deres virksomhed, men også for ægtefæller, der generelt ønsker at regulere formueforholdene ved separation, skilsmisse eller død.

En ægtepagt bør tjekkes løbende – både for at sikre, at den rigtige særejetype er valgt, og for at de aktiver, der er gjort til særeje, fortsat er de relevante. Har man f.eks. omstruktureret sit selskab, spaltet det eller stiftet nye selskaber, er det vigtigt at sikre, at ægtepagten beskriver det korrekte selskab. På den måde undgår man tvivl om, hvad ægtefællerne har aftalt som særeje.
Ægtefæller bør også tage stilling til, om udbytte, der hæves fra et selskab til privat brug, fortsat skal være særeje, eller om det i stedet skal indgå som delingsformue.

Mange ægtepagter oprettes i forbindelse med ægteskabets indgåelse, hvor det ofte føles naturligt at vælge fuldstændigt særeje – altså særeje ved både separation, skilsmisse og død. Men behovet ændrer sig over tid.

Formuen kan vokse, så der bliver mulighed for at begunstige børnene tidligere. Man kan ønske at tilpasse ægtepagten til skattemæssige hensyn, eller man kan – efter mange års ægteskab – foretrække en ordning, hvor der kun er særeje ved skilsmisse, mens ægtefællen gerne må arve ved død.

Ægtepagten skal afspejle både jeres aktuelle livssituation og fremtidige ønsker. Derfor er det en god idé at gennemgå den cirka hvert femte år for at sikre, at den fortsat er opdateret, relevant og retvisende.

Særligt om pensionsægtepagter

Pensionsægtepagter kan i nogle tilfælde være uhensigtsmæssige. I 2007 blev reglerne ændret, så pensionsordninger som hovedregel ikke indgår i formuedelingen ved skilsmisse. Hovedreglen i dag er derfor, at hver part udtager egne pensionsordninger uden deling.

Det har fået mange ægtefæller til at oprette en pensionsægtepagt, hvor de har aftalt, at pensioner fortsat skal deles ved skilsmisse – på linje med øvrig delingsformue. I de seneste år er der imidlertid opstået en ny problematik. Et stigende antal danskere har ikke kun kapital- og ratepensioner, som relativt let kan deles, men også betydelige opsparinger på livrenter.

En livrente kan ikke deles som sådan, men værdien af livrenten kan indgå i den deling, man har aftalt i ægtepagten. Det kan i værste fald betyde, at hvis ægtefæller har aftalt ligedeling af alle pensionsordninger, kan den ægtefælle, der har livrenten, blive nødt til at udbetale den anden ægtefælles andel kontant.

For nogle betyder det, at værdien af hus, bil, bankindestående, værdipapirer mv. i praksis lander hos den ene ægtefælle for at kompensere, mens den anden ægtefælle kan udtage sin egen livrente. Det har sjældent været hensigten med en aftalt ligedeling i en pensionsægtepagt. Derfor bør alle pensionsægtepagter gennemgås og drøftes på ny i lyset af udviklingen i pensionsindbetalinger og pensionstyper.

Fremtidsfuldmagt

Siden 2017 har mange danskere oprettet fremtidsfuldmagter. Det er nu nogle år siden, loven trådte i kraft, og det er hensigtsmæssigt at tjekke indholdet igen. Mange fremtidsfuldmagter indeholder bestemmelser om, at ægtefæller giver fuldmagt til hinanden, og at børnene indsættes som sekundære fuldmagtshavere. 

I en del fremtidsfuldmagter er der dog ikke taget stilling til, hvem der kan træffe beslutninger, hvis et eller flere børn ikke kan eller vil påtage sig fuldmagten. Kan de øvrige børn så handle alene? 

Praksis har udviklet sig sådan, at det skal fremgå af fuldmagten, hvis ét barn alene skal kunne træffe beslutninger alene, når et andet barn, der også er indsat, ikke længere kan eller vil. Ellers kan fuldmagten mangle retsvirkning i den situation. Dette punkt bør derfor give anledning til, at fremtidsfuldmagter gennemgås og evt. korrigeres, så de fungerer efter formålet.

Har du brug for hjælp til testamente, ægtepagt eller fremtidsfuldmagt?

Hos Cedra tilbyder vi at gennemgå dit testamente, din ægtepagt og din fremtidsfuldmagt. Måske kan vi justere og optimere, så dokumenterne i dag stiller dig og dine nærmeste endnu bedre end oprindeligt tiltænkt.

Kontakt sekretær Annette Würtz på tlf. 4414 3286 og book et uforpligtende møde med vores specialist i familie- og arveret, Anne Koch.