Pas på konsulentaftalen – skattemæssige faldgruber kan blive dyre

Mange virksomheder samarbejder med personer, der optræder som selvstændige “konsulenter” eller “freelancere”, og som hyres til at løse afgrænsede opgaver eller indgå i projekter over kortere eller længere tid.

Hvis samarbejdet med en konsulent eller freelancer begynder at ligne et almindeligt ansættelsesforhold, bør begge parter være særligt opmærksomme på de skattemæssige regler.

Bliver konsulenten i skattemæssig henseende anset for reelt at være lønmodtager, kan det få alvorlige konsekvenser for både virksomheden og konsulenten.

Skat op til 112 % og hæftelse for moms

For den virksomhed, der har hyret konsulenten, kan en afgørelse om, at konsulenten skal anses for at være lønmodtager, betyde, at virksomheden hæfter for A-skat og AM-bidrag, og at virksomheden ikke kan fradrage den moms, som er faktureret af konsulenten. Konsulenten kan desuden blive omfattet af de ansættelsesretlige regler, herunder bl.a. funktionærloven og ferieloven.

For konsulenten vil en kvalifikation som lønmodtager tilsvarende betyde, at honoraret skal beskattes som lønindkomst og ikke kan indgå i f.eks. en virksomhedsskatteordning eller i et selskab.

Det er særligt alvorligt, hvis konsulenten fakturerer sit arbejde fra et anparts- eller aktieselskab. I så fald vil konsekvensen være, at konsulenten personligt beskattes af honoraret som løn, mens selskabet beskattes af beløbet som et tilskud. Hæver konsulenten efterfølgende beløbet fra selskabet (som har modtaget betaling fra kunden/arbejdsgiveren), medfører det udbyttebeskatning. Den samlede beskatning vil dermed udgøre op til 112 %.

Har konsulenten udstedt fakturaer med moms, hæfter konsulenten desuden for betaling af salgsmoms, uanset at momsen er opkrævet uretmæssigt, idet løn for personligt arbejde ikke skal pålægges moms. Det er fastslået i en nyere afgørelse fra Landsskatteretten. 

Der er derfor god grund til at være særligt opmærksom på, om en konsulent mv. faktisk er selvstændigt erhvervsdrivende eller skal anses for lønmodtager.

Hvornår er en konsulent lønmodtager?

Det afgørende for, om en ekstern konsulent mv. skal anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager, er overordnet set:

1. om konsulenten faktisk kan tilrettelægge sit arbejde selvstændigt, og
2. om konsulenten som erhvervsdrivende har en selvstændig økonomisk risiko i forhold til investeringer, indtjening og ansvar mv.

Ved vurderingen heraf lægges der i praksis vægt på en række momenter, herunder bl.a.:

• om konsulenten er underlagt kundens instruktionsbeføjelse,
• om der er aftalt fast arbejdstid og løbende timeløn eller månedsløn,
• om der i al væsentlighed kun er én kunde,
• om der foreligger en reel økonomisk risiko i virksomheden som følge af investeringer, svingende indtjening og ansvar for det udførte arbejde mv.,
• om konsulenten anvender eget udstyr og egne lokaler mv., og
• om konsulenten frit kan uddelegere opgaver til andre medarbejdere i sin virksomhed.

Få styr på aftalerne

Ved indgåelse af konsulentaftaler er det vigtigt at have styr på de skattemæssige og momsmæssige risici, herunder hvordan en eventuel risiko fordeles mellem parterne. 

Hos Cedra rådgiver vi om både skat, jura og regnskaber og kan bl.a. hjælpe med:

• vurdering af de skatte- og afgiftsmæssige forhold ved indgåelse af konsulent- og underleverandør-aftaler,
• gennemgang eller udarbejdelse af konsulentaftaler og aftaler med underentreprenører mv. med fokus på skat og moms,
• rådgivning om ansættelsesretlige forhold, og
• håndtering af skattesager vedrørende afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere.