Lovforslag om løngennemsigtighed i høring – hvad betyder det for din virksomhed?
17. marts 2026
Et nyt lovforslag om løngennemsigtighed er sendt i høring den 26. februar 2026 – og det kan få stor betydning for din virksomhed.
Forslaget implementerer EU’s direktiv om løngennemsigtighed i dansk ret og skærper kravene til lige løn for mænd og kvinder, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. De nye regler forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.
Selvom lovforslaget endnu ikke er vedtaget, er det allerede nu relevant at forholde sig til, hvad det kommer til at kræve af din virksomhed.
I vores tidligere artikel, Har din virksomhed styr på de nye krav om løngennemsigtighed?, gennemgår vi de konkrete krav – herunder hvad I skal have styr på i jeres løndata, strukturer og processer.
Hvad betyder det i praksis?
De kommende regler vil få betydning for både private og offentlige arbejdsgivere – uanset størrelse. For mange virksomheder vil det betyde, at arbejdet med løn, dokumentation og HR-processer skal struktureres langt mere systematisk end i dag.
Det kan blandt andet indebære:
- øgede krav til dokumentation af lønforskelle
- større gennemsigtighed over for medarbejdere og ansøgere
- nye krav til rapportering og lønredegørelser
Hvad bør du gøre allerede nu?
Selvom der stadig kan komme ændringer, anbefaler vi, at du begynder forberedelserne allerede nu. Det vil gøre implementeringen langt lettere, når reglerne træder i kraft.
Vi anbefaler, at du:
- skaber overblik over virksomhedens lønstrukturer og kriterier for lønfastsættelse
- identificerer medarbejdergrupper, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi
- vurderer, om jeres data- og HR-systemer kan håndtere de kommende krav
- sikrer, at HR-funktionen er klar til at håndtere nye rettigheder og forpligtelser
- gennemgår rekrutteringsprocesser og jobopslag i forhold til krav om lønoplysninger og forbud mod lønhistorik
Har du styr på det?
Hos Cedra følger vi udviklingen tæt og står klar til at hjælpe med at omsætte de nye krav til konkrete processer, nøgletal og dokumentation i jeres virksomhed – herunder samspillet mellem løngennemsigtighed, ligelønsregler og øvrig rapportering.
Vi kommer også gerne ud til jer og tager en snak om, hvordan reglerne bedst implementeres i netop jeres virksomhed.