Holder du øje med dine varemærkerettigheder?

Sådan stiftes og beskyttes et varemærke

I Danmark kan et varemærke stiftes enten ved registrering eller ved ibrugtagning.

Registrering vil i praksis ofte være den mest enkle og sikre løsning. En registrering gør det tydeligt, hvilke varer eller tjenesteydelser varemærket dækker, og hvilket geografisk område beskyttelsen gælder for. Samtidig bliver det lettere at håndhæve dine varemærkerettigheder.

Hvis et varemærke i stedet stiftes ved ibrugtagning, stilles der som udgangspunkt større krav til dokumentation. Det er typisk nødvendigt at kunne dokumentere brugens omfang, varighed og geografiske udbredelse. Derfor vælger mange virksomheder at registrere deres varemærke fra starten.

Når varemærket er registreret, får indehaveren som udgangspunkt en eksklusiv ret til at bruge varemærket og til at forhindre andre i at bruge identiske eller lignende varemærker inden for det område, hvor varemærket er beskyttet.

Registrering er ikke altid tilstrækkelig

Der indleveres hvert år flere hundredtusinde varemærkeansøgninger, både nationalt, i EU og internationalt. For de fleste virksomheder er det ikke realistisk selv at holde øje med, om der blandt disse ansøgninger findes varemærker, som ligger for tæt på egne rettigheder.

Mange antager, at varemærkemyndighederne automatisk afviser alle senere ansøgninger, der ligner et eksisterende varemærke. Sådan forholder det sig imidlertid ikke.

Myndighederne vurderer først og fremmest, om der er absolutte registreringshindringer. Det kan f.eks. være, om mærket har det nødvendige særpræg. De tager derimod ikke af egen drift stilling til relative registreringshindringer, herunder om et nyt mærke ligner en ældre rettighed eller skaber risiko for forveksling.

Hvis du som indehaver af et registreret varemærke ikke reagerer på nye og lignende varemærkeansøgninger, kan du derfor i værste fald ende i en situation, hvor et yngre mærke opnår registrering og beskyttelse, selv om der er risiko for forveksling.

Overvågning af varemærker giver mulighed for at reagere i tide

En mere proaktiv tilgang til varemærkerettigheder er løbende at overvåge de markeder, man opererer på, samt nye varemærkeansøgninger inden for samme område. Varemærkeovervågning gør det muligt at opdage potentielle konflikter tidligt og tage stilling til, om der er behov for at reagere.

Jo tidligere en mulig konflikt identificeres, desto bedre er mulighederne for at begrænse risiko og omkostninger og samtidig minimere konsekvenserne for virksomhedens brand.

Når en dansk varemærkeansøgning er indgivet, og varemærkemyndighederne har konstateret, at der ikke foreligger absolutte registreringshindringer, offentliggøres ansøgningen i deres database. Herefter løber en frist på 2 måneder fra offentliggørelsesdatoen til at indgive indsigelse mod endelig registrering.

En indsigelse kan bl.a. støttes på, at ansøgningen er identisk med en ældre rettighed, eller at der er risiko for forveksling mellem mærkerne. Får man medhold i indsigelsen, afvises ansøgningen som udgangspunkt i sin helhed.

Hvis fristen overskrides, betyder det dog ikke, at alle muligheder er tabt. Et registreret varemærke kan stadig angribes ved en ugyldighedssag på baggrund af et ældre varemærke. I praksis vil det dog ofte være både enklere, hurtigere og mere omkostningseffektivt at reagere allerede i indsigelsesfasen.

Få hjælp til at beskytte dine varemærkerettigheder

Hos Cedra hjælper vi virksomheder med at skabe overblik over deres varemærkerettigheder og med at overvåge nye ansøgninger, der kan være i konflikt med eksisterende mærker. 

Hvis du vil vide mere om varemærkeregistrering, varemærkeovervågning eller dine muligheder for at håndhæve dine varemærkerettigheder, er du altid velkommen til at kontakte os til en uforpligtende drøftelse.